Partiernes bogstavbetegnelser

De opstillingsberettigede partier til folketingsvalg og/eller Europa-Parlamentsvalg benytter aktuelt følgende bogstaver.

A

Socialdemokratiet

B

Radikale Venstre

C

Det Konservative Folkeparti

D

Nye Borgerlige

F

SF - Socialistisk Folkeparti

I

Liberal Alliance

M

Moderaterne

O

Dansk Folkeparti

V

Venstre, Danmarks Liberale Parti

Æ

Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg 

Ø

Enhedslisten - De Rød-Grønne

Å 

 Alternativet

 

Hvordan får et nyt parti et partibogstav (bogstavbetegnelse)? 

Når et parti er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal det have en bogstavbetegnelse, som det skal opføres med på stemmesedlerne til valget. Det er altså først efter, at partiet har afleveret det nødvendige antal vælgererklæringer og er blevet anmeldt for og godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren, at partiet får en bogstavbetegnelse.

Det er indenrigs- og sundhedsministeren, der tildeler de opstillingsberettigede partier bogstavbetegnelsen.

 

Hvilke bogstaver kan ikke tildeles?

Udover de bogstaver, som aktuelt er tildelt et andet parti, er der en række bogstaver, som indenrigs- og sundhedsministeren ikke tildeler noget nyt parti. Det drejer sig bl.a. om bogstavet S er reserveret til det Slesvigske Parti, uanset om det aktuelt er opstillingsberettiget, se den kommunale og regionale valglovs § 33, stk. 1 og 2. Baggrunden herfor er, at Slesvigsk Parti, der er det tyske mindretals parti, til enhver tid kan blive opstillingsberettiget til folketingsvalg ved at indgive anmeldelse til indenrigs- og sundhedsministeren herom uden krav om vælgererklæringer, se folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 3. pkt.

Bogstaverne L og T holdes i praksis udenfor af hensyn til lokallisterne ved kommunal- og regionalvalg. Bogstavet W er efter hidtidig praksis endvidere holdt ude af listen på grund af forvekslingsmuligheden med V. Bogstavet X kan ikke tildeles noget parti, fordi det kan forveksles med det kryds, der sættes på stemmesedlen.

 

Hvad lægges der vægt på?

Ved tildelingen skal der bl.a. tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.

Partiet kan ikke selv beslutte, hvilket bogstav det vil have, men der vil blive taget hensyn til et eventuelt ønske om et bestemt bogstav fra partiet.

Ved stillingtagen til, om et parti kan få sit ønske opfyldt om at få tildelt et bestemt bogstav af dem, der er ledige, lægger ministeriet navnlig vægt på, om der er et andet parti, der tidligere har haft bogstavet. Hvis det er tilfældet, ser ministeriet på, hvor lang tid der er gået, siden det andet parti sidst har deltaget i et valg med det bogstav.

Det skyldes, at det kan give anledning til misforståelser hos vælgerne på valgdagen og ved brevstemmeafgivningen, hvis en bogstavbetegnelse, der i vælgernes bevidsthed er knyttet til et bestemt parti, efter et eller nogle få valg/år går over til at blive bogstavbetegnelse for et andet parti.

 

Hvor finder jeg reglerne?

Reglerne om tildeling af bogstavbetegnelser til folketingsvalg findes i folketingsvalglovens § 14, stk. 1. Vedrørende valg til Europa-Parlamentet findes en tilsvarende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 13, stk. 1.