Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lovstof

Her finder du en samlet oversigt over de love og regler, som gælder på valgområdet. Til højre for denne tekst finder du endvidere aktuelle lovforslag og spørgsmål fra Folketinget, der handler om valg og folkeafstemninger.

Regler og love på valgområdet 

I menuen til venstre kan du klikke dig frem til de forskellige love og regler for de forskellige typer af valg og folkeafstemninger samt reglerne for partistøtte og optagelse af udenlandsdanskere på valglisten m.v.

Valgområdet er reguleret i fire hovedlove:

  • lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven)
  • lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-Parlamentsvalgloven)
  • lov om kommunale og regionale valg (den kommunale og regionale valglov)
  • lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven).

Folkeafstemninger er desuden reguleret i folketingsvalglovens kapitel 12, der særligt handler om folkeafstemninger.

Lovene indeholder en række såkaldte bemyndigelser, hvor Folketinget har givet økonomi- og indenrigsministeren lov til at fastsætte mere detaljerede regler om forskellige forhold på valgområdet ved bekendtgørelser eller lignende. Valgområdet er reguleret meget detaljeret i 20-25 bekendtgørelser og cirkulærer.

Bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer m.v. på valgområdet fastsætter regler om for eksempel:

  • hvordan stemmesedlerne skal se ud og hvad de skal indeholde
  • hvordan kreds- og tillægsmandater skal fordeles ved folketingsvalg
  • hvordan kommunerne og andre skal tilrettelægge brevstemmeafgivning på sygehuse, arresthuse, i vælgerens hjem og på forskellige boliger og boformer efter serviceloven og boliglovgivningen (plejehjem, ældreboliger, boliger for fysisk og psykisk handicappede, kvindekrisecentre m.v).

Folketingsvalgloven 

Ud over at være hovedlov for folketingsvalg, findes der i folketingsvalgloven særlige regler for nationale folkeafstemninger.

Endvidere findes der i folketingsvalgloven nogle regler om valg til Europa-Parlamentet, som Europa-Parlamentsvalgloven henviser til. Det gælder for eksempel reglerne om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelserne skal udpege valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere, se Europa-Parlamentsvalgloven § 17, stk. 2.

Nogle steder er reglerne for folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg dog forskellige fra reglerne for folketingsvalg og står derfor direkte i folketingsvalglovens kapitel 12 (om folkeafstemninger) og loven om Europa-Parlamentsvalg. Det gælder for eksempel tidspunktet fra hvornår man kan brevstemme i folkeregistrene i Danmark til de forskellige valg og afstemninger. Hvor det ved folketingsvalg er 3 uger før valget, er det ved folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet 3 måneder før valget.

I folketingsvalgloven findes endelig reglerne for vederlag og pensioner for Folketingets medlemmer og formand (lovens afsnit II).